Det virker måske mærkeligt at små nyfødte kan have godt af kiropraktisk behandling.
De mindste af os, har da bestemt heller ikke brug for samme type af behandling som voksne.
Spædbørns kraveben er knoglevæv og kan faktisk brække under en meget hård fødsel, ellers er spædbørn ganske bløde og bruskagtige i deres knogler.
Nogen gange kan spædbørnene have små låsninger eller forskydninger i deres led.
Disse børn kan have asymmetri i kroppen, være urolige og i værste fald få såkaldt kolik, hvor de græder utrøsteligt.
Der er flere tidspunkter, hvor et spædbarn kan blive klemt. Tidligere mente man, at det oftest var ved langsomme seje fødsler. Erfaringen viser imidlertid, at det især er ved hurtige fødsler. Desuden kan barnets position også spille ind - f. eks. hvis barnet er såkaldt "stjernekigger" eller må tages med tang. Desuden kan der opstå låsninger, hvis barnet tidligt sætter sig fast i bækkenet. Dette kan også ske i sjældne tilfælde, hvor barnet er i en låst position p.g.a. livmoderens form.