​Psykoterapi​

Psykoterapi er en særlig samtaleform, hvor du hele tiden er i centrum. 

Jeg ledsager dig på din vej gennem det problem, du er kommet for at få hjælp til. Dette gør jeg ved at stille spørgsmål, der hjælper dig til at få mere overblik over, hvordan du forholder dig til dit problem, og hvilke muligheder du har i forhold til dit problem.

Hvorfor går man i psykoterapi?

Der kan være mange grunde til at gå i psykoterapi:

  • personlig udvikling hvis du ikke er tilfreds med din nuværende situation eller bare vil have så meget ud af livet som muligt
  • stress, angst eller uro
  • depression, nedtrykthed eller at være ”kørt fast”
  • sorg
  • kriser
  • mobning på jobbet
  • svigt af den ene eller den anden slags


Parterapi

I dag bliver ca. 40 % af alle ægteskaber opløst. Det er aldrig let at blive skilt, - det er ofte en meget stor sorg for alle involverede, både far, mor og eventuelle børn.

 
Meget kan forebygges
Er problemerne først opstået, så er det ligeledes en god ide at få talt om tingene, mens der endnu er energi og kærlighed nok til at slås for parforholdet.


Ofte når par endeligt kommer til en psykoterapeut, har kampene varet så længe, at det er 2 trætte krigere der som sidste udvej opsøger en psykoterapeut. Som psykoterapeut er det ikke min opgave hverken at skille jer - eller vie jer, men jeg kan hjælpe jer til at finde ud af hvad der er bedst for jer at gøre. Nogle gange er der trods alt kærlighed, vilje og energi nok til at komme tilbage og finde hinanden igen, andre gange er en skilsmisse den nødvendige løsning.

Vold i hjemmet

Har du været alt for vred, skældt for meget ud eller optrådt truende over for din familie? Måske tror du ikke at det kan lade sig gøre at handle på andre måder. Eller at det er din partner, der fremprovokerer volden. Men vold løser ingen problemer. Vold skaber problemer. Det gælder både den fysiske og den mindre synlige psykiske vold. 


Konsekvensen for familielivet

  • Den, som udsættes for vold, tager skade.
  • Den største skade er den angst, som volden forårsager.
  • Vold dræber følelser, og derfor vil volden også dræbe kærligheden.
  • Vold gør ondt - også på den, der bruger vold.
  • Det gør ondt at slå eller true den, man er glad for.
  • Det gør ondt at miste kærlighed og respekt fra kæreste, venner og familie
  • Mest ondt gør det måske, når din vold skaber problemer for dine børn


For at ændre på situationen, må du være villig til at se på dine egne handlinger. Du må tage volden alvorligt og arbejde seriøst med at løse problemet.​

Sorg og krise ved dødsfald

  • Når du mister en nærtstående ved dødsfald, ændres dit liv.
  • Tiden bagefter kan være kaotisk og svær at komme igennem for dig og andre, der har stået den afdøde nær.
  • Du kan føle, at alt er ligegyldigt, at dit eget liv er gået i stå.
  • Dig selv

Jeg tilbyder dig støtte til at komme igennem den første svære tid, hvis det er det, som du har behov for.
Dit behov for hjælp kan også opstå måneder til år senere, hvor du også er velkommen.

Familien

Af og til kan det være hele familien, der har behov for at få sorgen bearbejdet. Vi har alle vores egen måde at sørge på, mænd og kvinder, børn og voksne. Somme tider kan det være svært, at forstå andres måde at sørge på. 


Jeg kan tilbyde, at hjælpe jer med at få talt om hvad der er sket, hvordan I hver især har det, og hvordan I hjælper og støtter hinanden og jer selv, bedst muligt.

Børn

Endeligt er det noget helt særligt at være barn og have mistet en man holdt af. Børn er utroligt hensynsfulde og loyale, og det kan betyde, at de "gemmer" deres egen sorg for ikke at gøre forældre eller andre mere kede af det. Men børn sørger på deres egen måde, og kan også have brug for hjælp. Derfor er det godt for et barn/børn at have en udenforstående at tale med, evt. sammen med sine søskende.

Kom ind og få en snak om problemet.

Den første samtale er gratis, så kan du jo derefter overveje om tilbuddet er noget for dig.

Gå til priser

​✩ ✩ ✩ ✩ ✩

Vurderet 4,9 ud af 5 stjerner

Baseret på over 12 anmeldelser fra Facebook

OM os

Vi tilbyder en ret usædvanlig bred vifte af forskellige behandlinger.

​I huset findes en mange forskellige behandlere, som alle er uddannet inden for deres fag. Vi har kæmpe fokus på, at hver behandling får en god effekt.

Lemvig Sundhedscenter v/Hanne Thim
Søndergade 5
7620 Lemvig